Dansk Laksefiskeri - i en ny tid

 

Velkommen til det nye Gudenaa.com
Det er med stor glæde og spænding, at det nyrenoverede og udvidede Gudenaa.com sættes i gang her den 01. april – og nej det er ingen aprilsnar. Valget af den første april, er fordi det denne dag er premieredag i de vestjyske vandløb efter den eftertragtede danske laks – ok, men hvad har det med den østvendte Gudenå at gøre?
Det har med det at gøre, at netop udvidelsen af Gudenaa.com, er et forsøg på at samle så meget som muligt omkring det Danske Laksefiskeri, som er i en eksplosionsagtig udvikling. Når vi har valgt fortsat at kalde sitet for Gudenaa.com og for eksempel ikke Dansk Laksefiskeri, så er det fordi Gudenaa.com er godt ”brandet” blandt mange læsere.
Gudenaa.com er ikke færdig og klar som site – det er heller ikke meningen, for det er nu vi skal til at starte med at fylde i rubrikkerne. Men det kommer forhåbentlig hurtigt, og gerne med læsernes hjælp. Forhåbentlig bliver læserne en god del af nyhedsstrømmen på Gudenaa.com.
Der vil også komme nye rubrikker til med tiden. Men i første omgang vil vi koncentrere os om at fylde de rubrikker der er ud med forhåbentlig masser af spændende stof. Her på Gudenaa.com vil vi koncentrere os om de danske lakseførende vandløb. Er du interesseret i de Skandinaviske elve og Skotland, så finder du det på vores andet site: Lystfisker-liv.dk.
Velkommen kære læser – forhåbentlig får du med tiden mange gode timer her på Gudenaa.com
Knæk og bræk
Finn Nielsen
Gudenaa.com og Lystfisker-liv.dk

 

 

Storlaks barometer - 2012

  • Skjern Å - 19. april - 20,4 kg - 121 cm
  • Skjern Å - 26. april - ??? kg - 118 cm (genudsat)
  • Skjern Å - 17. april - 16,0 kg - 115 cm
  • Storåen - 16. april - 15,8 kg - 117 cm
  • Skjern Å - 06. maj - ??? kg - 115 cm (genudsat)
  • Skjern Å - 16. april - 15,0 kg - 112 cm
  • Skjern Å - 17. april - 14,9 kg - 115 cm
  • Gudenåen - 21. marts - 13,5 kg - ??? cm
  • Storåen - 18. april - 13,1 kg - 111 cm
  • Skjern Å - 16. april - 13,0 kg - 107 cm


Dansk Laksefiskeri – i en ny tid


2012 bliver et år, hvor laksefiskeriet bliver ændret i de vestvendte å-systemer. Grej, metoder og tider skal revurderes, og det bliver aldrig det samme, som dengang Dinesen fangede sin berømte laks.
 

Af Claus Julius Blomgreen


Vi skruer lige tiden tilbage til december måned, hvor sammenslutningerne og enkelte foreninger ved de otte vestvendte lakseåer fik en invitation af NaturErhvervsstyrelsen til et møde angående fælles lakseregler.

Mødet skulle meget passende afholdes på Dansk Center for Vildlaks i Skjern. Dette gjorde så også, at der, grundet pladsmangel, kun var indbudt to repræsentanter fra hvert å-system. Interessen fra de lystfiskere, der ville blive berørt af disse nye tiltag, havde dog været stor op til mødet, og der er ingen tvivl om, at en mere passende ramme for mødet, dømt ud fra den viste offentlige interesse, ville have været Herning Messecenter.

 

Forud for mødet var der af DTU Aqua udarbejdet et 36 sider langt notat, der lagde op til anbefalingerne for fælles regler for det fremtidige laksefiskeri. Notatet tog udgangspunkt i laksens fremtidige bestandsudvikling, hvilket naturligvis ville koste lystfiskerne på den ene eller den anden måde. Der blev derfor set frem til den 4. januar, hvor prisen reelt ville blive offentliggjort.

 

 

Læs resten af denne store og fine artikel - KLIK HER

 

Senest opdateret: Mandag, 07. maj 2012 19:14